Jeg faldt over denne artikel, som beskriver udviklingen af materialet ‘Ny Staveraket’ fra Specialpædagogisk Forlag. Elsebeth Otzens udsagn bekræfter de erfaringer, jeg har gjort mig gennem mit arbejde som privat læsevejleder: At mange af de diktater, som gives i grundskolen, ikke gør elever med stavevanskeligheder til bedre stavere.

Elever med stavevanskeligheder bliver bedre til at stave, når de begynder at forstå og beherske reglerne bag stavning, som matcher elevens aktuelle kunnen. Det kræver differentieret, direkte og systematisk undervisning. 

Elsebeth Otzen kommer med dette forslag til, hvordan man fx kan lave differentieret undervisning med udgangspunkt i ‘Ny Staveraket’: “Fra tid til anden kortlægger læreren sine elevers individuelle og aktuelle niveau ved at lade dem løse opgaver inden for forskellige delfærdigheder. Derefter deler læreren klassen i mindst tre grupper. I en 3. klasse skal nogle få elever måske arbejde med lærerstøtte med lydrette ord, mens en anden gruppe arbejder med konsonantforbindelser og en tredje gruppe med vokaltrappen.”

Denne arbejdsform lyder mere hensigtsmæssig end den, som mange af mine elever oplever i skolen. Jeg har nemlig en del elever, som jævnligt har diktat i skolen. De fortæller, at de og deres forældre bruger meget tid på at øve diktatordene derhjemme. Ordene kan være ‘computer’, ‘halvtreds’, ‘egentlig’, m.fl.  Men diktatord som disse gør sjældent elever med stavevanskeligheder til bedre stavere. Tværtimod udleder børnene deres egne staveregler af diktatordene – og det kan faktisk gøre deres stavning ringere. Som en af mine elever sagde: “Nu er jeg bare begyndt at sætte stumme d’er ind alle mulige steder.” 

Måske lykkes det på imponerende vis eleven at stave rigtigt i diktaten. Men kort tid efter har han/hun glemt, hvordan ordene staves. Og elevens evne til at stave ikke-trænede ord er ikke blevet styrket.

Der er mange grunde til, at man som lærer efter min mening bør overveje, om man kan bruge diktater mere konstruktivt i undervisningen. Alene det at blive testet og bedømt (som man bliver i en diktat) lægger et stort pres på eleven med stavevanskeligheder. Vi bør derfor begrænse brugen af diktater til tilfælde, hvor 1) læreren kender alle elever godt nok til at vide med temmelig stor sikkerhed, at alle eleverne vil kunne klare de fleste af diktatordene ved at bruge de teknikker, klassen har arbejdet med i undervisningen, eller 2) læreren vil bruge diktaten til at få bedre indsigt i den pågældende elevs aktuelle niveau i stavning med henblik på at tilrettelægge differentieret staveundervisning.

Hvordan kan man bruge diktater konstruktivt i staveundervisningen?

Hvis man gerne vil inddrage diktater i staveundervisningen, opfordrer jeg altid til, at man sørger for at give alle elever en diktat på et passende niveau. Diktaten bør give mening for eleven, dvs. diktatordene trækker på nogle af de staveregler, som eleven er i gang med at tilegne sig. I stedet for at læreren står og læser diktaten højt for klassen, kan læreren i forvejen indtale diktatordene via sin mobil eller computer. Hver elev får så adgang til den lydfil, som indeholder diktatord på hans/hendes niveau. Eleverne kan fx lytte individuelt til ordene via høretelefoner sluttet til deres mobil eller computer.

Elever, som er ordblinde, må bruge en computer med et støtteprogram, der kommer med ordforslag under diktaten. Det er vigtigt, at alle lærere og vikarer ved det, og at læreren hjælper med at huske eleven på at tage det frem. Sideløbende med den almindelige danskundervisning bør ordblinde elever få undervisning i, hvordan de får det meste ud af støtteprogrammet. Denne opgave vil typisk ligge hos skolens læsevejleder. Det er desuden en stor hjælp for ordblinde elever, hvis alle lærere har viden om programmets funktioner, så de kan hjælpe, hvis elevens støtteprogram driller.

For elever med stavevanskeligheder, som har brug for at træne lydret stavning, vil det ikke give mening, at eleven øver sig på ordene derhjemme op til diktaten. Øvelsen handler jo netop om at stave nogle ord ved at bruge sin viden om skriftens lydprincip og evt. relevante teknikker/hjælpemidler – ikke om udenadslære. Hvis du gerne vil bruge lydrette ord i undervisningen og til diktater, kan du fx bruge ord fra min liste med lydrette ord. Er der elever i klassen, som kæmper med at huske bogstavernes navne og lyde, kan en passende diktat bestå i, at eleverne skal skrive de bogstaver eller de korte, lydrette ord, som de hører (fx ‘ko’, ‘ny’ og ‘hø’).

Det er afgørende, at eleverne med stavevanskeligheder får direkte og konkret feedback på deres stavning, hvis de skal lære noget af diktaten. Feedback i form af røde streger under de forkerte ord vil ikke hjælpe elever med stavevanskeligheder til at forstå, hvorfor visse ord er stavet forkert. De forstår kun, at de lavede fejl. Som en af mine elever, der går i 8. klasse, sagde: “Jeg er holdt op med at se på de ord, jeg stavede forkert. Nu tæller jeg bare, hvor mange rigtige jeg havde”. 

Alle eleverne bør som opfølgning på en diktat undervises i staveteknikker til at komme succesfuldt igennem de ord, som de havde svært ved at stave til. Det kan fx være, at de har brug for træning i at sige ordet for sig selv én stavelse ad gangen og trække hver lyd ud, så enkeltlydene bliver nemmere at identificere. Sværhedsgraden kan øges ved, at ordene bliver længere, eller ved at ordene begynder at indeholde nogle af de mest almindelige lydfølgeregler, såsom endelserne -e og -er, vokalisk r, blødt d, ng/nk, ar og år. 

Planlægning og afvikling af differentieret staveundervisning er tidskrævende for en lærer, som skal tilgodese en hel klasse med elever, der har vidt forskellige styrker og udfordringer i stavning. Derfor kan det af tidshensyn være en god løsning, at man inddeler klassen i mindre grupper, så hver elev er i gruppe med nogen på omtrent samme niveau. De elever, som har de største udfordringer i stavning, har det største behov for at få direkte undervisning i de grundlæggende principper i stavning.

Dette blogindlæg dannede grundlag for en artikel, som blev udgivet i fagbladet ‘Læsepædagogen’ i december 2020. Du kan læse artiklen her
 

Ditte på FacebookDitte på Instagram