Jeg har altid troet, at hvis man var den bedste ansøger til en stilling, så ville man få jobbet.

Men så prøvede jeg at sidde i et ansættelsesudvalg. Der blev jeg klar over, at udfaldet af en ansættelsesrunde i hvert fald til dels afhænger af virkelig mange ting, som ansøgeren ikke selv er herre over. Det kan fx afhænge af, hvem der ellers søger jobbet, hvem der sidder i ansættelsesudvalget, og hvad der bliver lagt særlig vægt på.



Ikke desto mindre fandt jeg ud af, at der er nogle gode ting og nogle mindre gode ting, som man kan gøre, når man søger en stilling som logopæd eller lærer. Måske kan det være en hjælp for dig, næste gang du søger et job.

 

Når du skal skrive en jobansøgning og et CV

  • Sæt dig grundigt ind i, hvad stillingen indeholder, og hvad arbejdspladsen står for. Du kan fx finde informationer på virksomhedens hjemmeside eller ringe til afdelingslederen. Du kan også undersøge, om du kender nogen, som arbejder der, som kan fortælle dig om arbejdspladsen. Hvis du søger på virksomhedens navn på LinkedIn, foreslår den personer, som har (eller har haft) tilknytning til stedet.
  • Skriv en ansøgning, der viser, at du har nærlæst jobopslaget og lavet grundig research. Skriv fx gerne “Jeg matcher det, I søger, på følgende punkter” og “Jeg kan læse mig til, at I især har fokus på…”
  • Sørg for, at din ansøgning kan være på én side og dit CV på maks. tre sider. Mange kigger kun på side 1, så sørg for at du på første side får fremhævet de kompetencer, du har, som passer godt til den konkrete stilling.
  • Vær ikke bange for at virke for interesseret i at få jobbet. Der er ikke noget galt i gerne at ville have jobbet. Tværtimod. De mennesker, der skal ansætte dig, håber på at finde nogen, som virkelig brænder for det, og som ikke smutter igen lige med det samme.
  • Det er fedt for en virksomhed at få ansøgere, som er fagligt dygtige. Men det er endnu vigtigere, at ansøgeren kommer til at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Derfor kan det være en god ide at skrive lidt i din ansøgning om, hvordan du tænker, at du kan bidrage til et godt kollegaskab. Det er også en stor fordel, hvis du må skrive din nuværende eller tidligere leder på dit CV som reference, dvs. hvis vedkommende siger ja til, at man må kontakte ham/hende og spørge, hvordan du er at arbejde sammen med. Hvis du får en skriftlig udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver, er det godt, hvis den beskriver, hvordan du er at arbejde sammen med.
  • Hvis du søger et job, som ligger meget fjernt fra det, som du tidligere har beskæftiget dig med, så skriv gerne i din angsøgning, hvorfor du vil skifte retning. Fx “Jeg har de seneste 5 år arbejdet med… Men jeg har længe drømt om at skifte retning, fordi…” Skriv også gerne, hvorfor du tror, at du kunne blive dygtig til jobbet, selv om du ikke har stor erfaring på området.
  • Førhen tænkte jeg, at man burde skrive det i sin ansøgning, hvis man på nogle punkter ikke matchede det, som virksomheden søgte. Hvis man fx ikke kan starte på det tidspunkt eller ikke kan arbejde det antal timer, som står angivet i jobopslaget. Men jeg har erfaret, at det faktisk godt kan betale sig at vente med at nævne det, til man evt. bliver inviteret til jobsamtale. Der kan nemlig ske det, at ansættelsesudvalget bliver så vilde med dig, at de gerne tilpasser stillingen til dig.
  • Finpuds din ansøgning og dit CV, så det ser appetitligt og professionelt ud. Brug fx gerne flotte overskrifter. Hvis du bruger farver, så husk at ansøgningen også skal være læselig, hvis den printes ud i sort/hvid.
  • Skriv et kort, personligt afsnit om dig selv i dit CV. Det kan fx handle om, hvad du godt kan lide at lave, når du har fri, hvor gammel du er, hvem du bor sammen med, osv. Bare så man lige kan fornemme, hvad det er for et menneske, der har sendt ansøgningen.

 
Hvis du bliver inviteret til jobsamtale

  • Hvis du får tilsendt en case forud for samtalen, så lav casen selv. Lad være med at få nogen til at hjælpe dig med den. Hvis du får hjælp, så kommer du til at virke fagligt stærkere, end du er. Det betyder måske, at du får jobbet. Men det betyder også, at din nye arbejdsgiver tror, at du er selvkørende, så de undervurderer, hvor meget oplæring du har brug for. Jeg anbefaler derfor, at du laver casen selv og fx siger til samtalen: “Normalt ville jeg sparre med mine kolleger om det. Men nu har jeg valgt ikke at sparre med nogen, så I kan se, hvad jeg har med mig i min faglige værktøjskasse.”
  • Hvis du til samtalen bliver stillet et svært spørgsmål, så giv dig gerne god tid til at tænke, inden du svarer. Det viser bare, at du tager spørgsmålet seriøst, og hvem vil ikke gerne have en kollega, som tænker sig om, inden de svarer?
  • Du behøver ikke ryste en perfekt løsning ud af ærmet, når nogen stiller et spørgsmål eller giver dig en case. I mange tilfælde er “Jeg ville spørge mine kolleger til råds” et fornuftigt og helt acceptabelt svar.
  • Italesæt det, hvis du bliver nervøs under samtalen. Dem, der interviewer dig, forsøger at danne sig et indtryk af dig på meget kort tid. Det kan være en hjælp for dem at vide det, hvis der er noget i situationen, som adskiller sig fra, hvordan du er til daglig.

 
Hvis du får afslag

  • Hvis du får afslag, så husk, at det ikke nødvendigvis har noget med dig at gøre. Det betyder ikke, at din ansøgning ikke var god, eller at ansættelsesudvalget ikke kunne lide dig. Måske var der en intern ansøger til jobbet, eller måske var det små marginaler, der afgjorde, hvem de endte med at vælge.
  • Hvis du har overskud til det, så ring til lederen og spørg, hvad der gjorde udfaldet. Du kan lære meget af feedbacken.
  • Du kan også opfordre lederen til at gemme din ansøgning, i tilfælde af at der skulle blive en stilling ledig igen i nær fremtid. Det sker faktisk somme tider, at arbejdspladsen kort efter igen står og mangler en medarbejder. I så fald kan de godt vælge at tilbyde jobbet til en ansøger fra en tidligere ansøgningsrunde.

 
Hvis du får jobbet
 

  • Tillykke! Det er kæmpestort at have fået et nyt arbejde.
  • Kontakt din kommende leder. Tal om, hvordan din opstart kommer til forløbe, hvilke ønsker du har til oplæring, faglig sparring, osv., så I har forventningsafstemt på forhånd.
  • Spørg evt. din kommende leder, om du må komme forbi arbejdspladen og hilse på en dag, inden du starter. Det er hyggeligt og kan give dig en fornemmelse af, hvad du møder ind til på første arbejdsdag. Det kan især være rart, hvis der er lang tid, til du skal starte.

Ditte på FacebookDitte på Instagram