Den 9. oktober 2024 er det DLD-dag i Danmark, og den 18. oktober 2024 er det international Developmental Language Disorder Awareness Day.

Jeg synes, det er vigtigt at tale om DLD. Der er stadig mange, som ikke har hørt om DLD, og i praksis er der udfordringer med at diagnosticere, undervise og støtte børn, som har DLD. Derfor fik jeg lyst til at skrive nogle ord om, hvilke udfordringer jeg selv oplever.

Dette blogindlæg indeholder mange spørgsmål og ikke særlig mange svar. Den er ikke et videnskabeligt feltstudie, men et udtryk for mine egne observationer, suppleret med udsagn fra andre praktikere.

 
Hvad er DLD?
DLD (Developmental Language Disorder) er en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Den hed tidligere SLI (Specific Language Impairment). Diagnosen DLD gives, når børn har svært ved at lære deres eget sprog, uden nogen tydelig årsag. Barnet har problemer med at forstå, hvad andre siger, og/eller med at formulere sig i alderssvarende ord og sætninger.

DLD er vedvarende sproglige vanskeligheder, dvs. det er ikke noget man vokser fra. Ubehandlet DLD kan have negativ indvirkning på børns faglige udvikling, uddannelsesmuligheder og trivsel. Både etsprogede og flersprogede børn kan have DLD. Mindst 7% af alle børn har sproglige vanskeligheder i så alvorlig grad, at der er tale om DLD, dvs. i en gennemsnitlig folkeskoleklasse gælder det ca. 1-2 elever.

Udfordringer med at diagnosticere DLD

Mange af de børn, som jeg møder i mit arbejde, viser tegn på DLD. Til trods for at jeg har læst en del om DLD i løbet af min uddannelse, lyttet til podcasts om emnet og læst diverse fagbøger og videnskabelige artikler, så er det stadig ikke ligetil for mig at stille diagnosen DLD.

Her er nogle af de ting, som p.t. gør det svært for mig som audiologopæd at diagnosticere DLD i praksis:

  • Vi har ikke specifikke kriterier for graden af sproglige vanskeligheder, når vi udreder for DLD. Det anbefales, at man vurderer graden af sproglige vanskeligheder i hverdagen frem for udelukkende at sprogteste barnet. Men hvor store vanskeligheder skal barnet have i hverdagen, for at der kan være tale om DLD?
  • Mange af de eksisterende sprogtests er ikke standardiseret til danske børn. De tests, som logopæder bruger til at vurdere børns sprog, er ofte udviklet til engelsksprogede børn, hvorefter de er blevet oversat til dansk, uden rent faktisk at blive afprøvet i en dansk kontekst. Det betyder, at det faktisk ikke er til at vide, om man kan regne med grænseværdierne.

Vi har jo stort set intet normeret testmateriale på dansksprogede børn og unge. Det er en kæmpe mangelvare. Og derudover er der huller i forhold til de flersprogede, som ofte særligt falder igennem på de tests, vi har. Der findes noget materiale på engelsk til børn og unge med DLD, men intet som sådan på dansk. Man er selv nødt til at lave noget konkret materiale. Det er tidskrævende. Der er mange gode, vejledende råd til lærerne, som er samlet sammen gennem årene i forskningen. Men den der systematiske tilgang mangler.
– Dina Holmer Glyseth, logopæd i PPR

  • Der findes p.t. ingen fælles retningslinjer for best practice, når logopæder skal udrede for DLD. De retningslinjer, der findes, er ret generelle, og derfor ikke nemme at implementere i praksis. Børnene med DLD kan have udfordringer inden for forskellige sproglige områder (sprogforståelse, grammatik, ordforråd, udtale, pragmatik), og nogle af områderne er svære at udrede for (Jensen de López & Søndergaard Knudsen, 2023). Her kommer nogle konkrete eksempler på, hvad der gør det svært for mig i praksis:
  • Det anbefales, at logopæden benytter forældrespørgeskemaer og/eller forældreinterviews, observationer af barnet og supplerer med relevante sprogtests. Men hvilke sprogtests bidrager med relevant viden om barnets evne til at lære sprog? Det er fx meget almindeligt, at logopæder tester barnets receptive og ekspressive ordforråd. Men er det overhovedet relevant? Ordforråd er enormt domænespecifikt og reflekterer i høj grad, hvor store erfaringer barnet har med sproget, ikke barnets medfødte forudsætninger for at lære sprog.
  • Det anbefales også, at man tester barnets evne til nonordsgentagelse og sætningsgentagelse, fordi man på den måde kan minimere risikoen for, at barnets forhåndsviden og sproglige baggrund får indflydelse på resultaterne. Men hvilke tests kan logopæden helt konkret bruge til det formål? Er de standardiseret til danske børn? Og hvilke aldersgrupper kan de bruges til?
  • Det anbefales også, at logopæder benytter dynamisk testning (hvor man tester, underviser og tester igen for at vurdere barnets udbytte af undervisningen) i udredningen. Men hvordan skal logopæden helt konkret gribe det an? Hvilke materialer bør man bruge, og hvordan skal barnet klare den dynamiske testning, for at det er tegn på DLD?

Nogle gange er der beskrivelser af barnet, der gør, at man ikke er i tvivl. Men jeg er begyndt med at tilbyde undervisning, så jeg ligesom kan ‘fange’ flere eksempler, der indikerer DLD. Jeg bruger også forældrespørgeskemaet ICS for at få mere viden om barnets modersmål. Den kan hjælpe lidt. Men forældre har vænnet sig til måden, som barnet taler på, så derfor er jeg påpasselig med at stole for meget på deres svar. Vi har spørgeskemaet oversat til en del sprog. Ofte bruger vi også tolk. Det bliver til lange møder, men nødvendigt.
– Funda Cakaloglu, logopæd i PPR

  • Hvis barnet taler et andet modersmål end dansk, er logopæden nødt til afdække, om barnet har sproglige vanskeligheder på alle sine sprog. For at finde ud af om der er tale om en medfødt sproglig udviklingsforstyrrelse, er logopæden nødt til at afdække barnets styrker og udfordringer på alle barnets sprog, hvilket kan være komplekst og tidskrævende.

Det er jo så utrolig komplekst, fordi DLD kan koeksistere med mange andre udfordringer. Jeg ville ikke kunne arbejde mig frem til DLD uden at samarbejde med en psykolog.
– Dina Holmer Glyseth, logopæd i PPR

  • Det er endnu ikke helt afklaret, hvilke logopæder der bør give diagnosen DLD. ALF har for nylig fået psykiatriens svar på, at diagnosticeringen af den ‘rene’ DLD ligger hos logopæderne, og ikke i psykiatrien, hvilket er et stort fremskridt. Men det er p.t. uvist, hvilke logopæder der bør stille den. Bliver en DLD-diagnose fx lige så anerkendt i uddannelsessystemet, hvis den er stillet i privat regi frem for i kommunalt regi? Og skal der være et tværfagligt samarbejde mellem logopæd og psykolog, før diagnosen gives, så man kan udelukke, at barnets vanskeligheder skyldes andre ting?
  • Det kan være en omstændelig proces at diagnosticere DLD. Hvis jeg afdækker et barns sproglige vanskeligheder her og nu, får jeg et øjebliksbillede. Men barnets sprog kan også være et resultat af andre ting, fx af et høretab, et sprogfattigt miljø i hjemmet, m.m. For at udelukke de forskellige muligheder bør man optimalt set lave en grundig anamnese, indlede et tværfagligt samarbejde med fx psykolog, sprogteste barnet, og derefter kan jeg, hvis der fortsat er mistanke om DLD, afprøve nogle målrettede indsatser og efter et stykke tid vurdere barnets sproglige udbytte af indsatserne. Det samlede billede giver mig en fornemmelse af, om der er tale om DLD, eller om barnets sproglige udfordringer skyldes noget andet. Men det er meget tidskrævende, og spørgsmålet er, om det er den bedste brug af logopædens ressourcer?

Udfordringer med at undervise og støtte børn, der har DLD

Ud over udfordringerne med at diagnosticere DLD er der også store udfordringer i praksis med at undervise og støtte børn, der har DLD. Her er nogle grunde til, at det kan være svært for de voksne at give barnet den støtte i hverdagen, som barnet har brug for:

  • Der er ikke noget quickfix. Børn med DLD har vedvarende sproglige vanskeligheder, hvilket betyder, at de har brug for vedvarende indsatser, der kan styrke deres sprogindlæring. Den optimale indsats er den, hvor logopæden, hjemmet og børnehaven/skolen regelmæssigt mødes og samarbejder om, hvor de bedst kan støtte barnets sprogtilegnelse i hverdagen. Det er ressourcekrævende.
  • Der er lang ventetid på hjælp fra PPR. Mange PPR-kontorer er underbemandede. Det er ikke ualmindeligt, at en logopæd i PPR har 100 igangværende sager eller mere. Det betyder, at forældre, pædagoger og lærere ofte må vente længe på at få den nødvendige vejledning og sparring.

Jeg har altid det sproglige i fokus, og vi arbejder tekstnært med ordforrådets bredde og dybde hver uge. Men det er ikke nok. Så måske mangler jeg også ideer til at imødekomme det behov for overindlæring, som man ved der er nødvendigt for elever med DLD. Det er som om mine sædvanlige differentieringsværktøjer ikke virker. Der skal laves mange flere og forskelligartede opgaver med fokus på få ord. Det er svært at nå den forberedelse hver uge.

– Anni Rafn Spenner, lærer og læsevejleder

  • Pædagoger og lærere har brug for viden om DLD samt rammer, som gør det muligt for dem at gøre mere af det, som børnene har brug for. Børn med DLD har bl.a. brug for genkendelighed, en tydelig struktur, mange gentagelser og samvær med voksne, som er gode sproglige rollemodeller. Det er svært at praktisere i en gennemsnitlig klasse eller daginstitution, hvor der typisk er mange børn med mange forskellige behov. Folkeskolelærere og pædagoger har desuden meget begrænset forberedelsestid, hvilket gør det svært at tilrettelægge differentierede, sprogunderstøttende aktiviteter.
  • Mange børn med DLD har udviklet forskellige måder at kamuflere deres sproglige vanskeligheder på. Det kan fx være ved, at de ikke taler ret meget, at de holder sig til samtaleemner, som de kender godt, og at de kun anvender velkendte ord og sætninger. Derfor er det ikke altid tydeligt for de voksne, hvor sprogligt udfordrede børnene rent faktisk er.
  • DLD kan være svært at opdage af mange årsager. Hos etsprogede børn kan det bl.a. være svært at opdage, fordi der er et overlap mellem tegnene på DLD og tegnene på autisme og ADHD. Blandt flersprogede børn med DLD bliver en del af dem overset, fordi de voksne tror, at barnets sproglige udfordringer er forventelige hos børn, som skal tilegne sig flere sprog på én gang.

Hvis man sidder med et ungt menneske på 14 år, er det ikke nødvendigvis den unges tarv at bruge et år på at diagnosticere uden at have den unges netværk med i processen. I de tilfælde kan det være givende at inddrage den unges netværk i forhold til en arbejdshypotese omhandlende DLD. På den måde bruges tiden ikke bare på at udrede, men også på at få netværket rundt om den unge til at forstå, hvad det betyder at have vedvarende sproglige vanskeligheder, og hvordan vanskelighederne kommer til udtryk.

– Dina Holmer Glyseth, logopæd i PPR

  • Det er forskelligt, hvilken støtte børn med DLD får tilbudt. Der er generelt usikkerhed om, hvilke særlige foranstaltninger en DLD-diagnose udløser. Hvilke særlige vilkår må elever med DLD gå til eksamen på? Hvilken form for dokumentation kræver det at få et barn med DLD meldt ind i Nota? Og kan unge med DLD få SPS (Specialpædagogisk Støtte) på deres uddannelse?

Jeg synes især, det er svært, når forældre i udskoling spørger ind til hjælpemidler til eksamen.
– Funda Cakaloglu, logopæd i PPR

  • Effektive indsatser kræver ofte meget af barnets omgivelser. Det er ikke altid muligt at lave indsatser, som for alvor rykker, fordi det kræver meget af barnets omsorgspersoner (forældre, pædagoger og/eller lærere), hvis man mærkbart skal forbedre det sproglige miljø omkring barnet.
  • Det kan være svært for forældre at få rådgivning. Der findes endnu ikke en forening i Danmark, hvor forældre kan få rådgivning om DLD, som der fx gør inden for ordblindhed, autisme, ADHD, m.fl. Forældre, som er bekymrede for deres barns sprog, er derfor nødt til at søge vejledning hos en logopæd, hvilket kan tage lang tid, særligt for skolebørn, fordi logopæder i kommunerne typisk har færre timer til at betjene skoler end til at betjene dagtilbud.

DLD i fremtiden

Der er generelt kommet et større fokus på DLD takket være den omfangsrige forskning og formidling, som i disse år kommer fra blandt andre KU, SDU og NVOL. Jeg glæder mig til, at al den gode viden forhåbentlig bliver omsat til mere konkrete retningslinjer og materialer, som kan anvendes i praksis.

Det er en lang proces at få udviklet de materialer, procedurer og rammer, som er nødvendige for at det kan blive mere ligetil at diagnosticere og støtte børn og unge med DLD. Et vigtigt skridt er at få synliggjort nødvendigheden af vedvarende logopædiske indsatser både på førskole- og skoleområdet. Audiologopædisk Forening gør et fantastisk arbejde med at synliggøre og opkvalificere logopæders arbejde.

En anden måde at gøre det nemmere for logopæder at hjælpe børn med DLD i praksis kunne fx være, at man i højere grad begynder at opfordre de studerende på de videregående uddannelser og efteruddannelser inden for (audio)logopædi til at lave bachelorprojekter, specialer og ph.d.-projekter, som har et tydeligt praktisk formål. Det vil komme hele logopædien, og de studerende selv, til gode i fremtiden. Et tydeligt praktisk formål kunne fx være: 

  • At bidrage til at få udviklet, oversat og/eller afprøvet flere relevante sprogtests og materialer i en dansk kontekst, fx materialer til dynamisk testning. Jeg ved, at ALF og NVOL er i gang med at oversætte Lisa Archibalds The DLD Diagnostic Toolbox til dansk. Det er et flowdiagram, som kan være med til at pege i retning af, hvorvidt en elev har DLD eller ej.
  • At få afdækket hvilke logopædiske indsatser der gives til børn med DLD i Danmark, og hvordan det stemmer overens med forskningslitteraturen.
  • At få samlet data ind, som kan være med til at danne grundlag for nogle konkrete anbefalinger til best practice, så det bliver nemmere for logopæder at afdække DLD og lave effektive indsatser. Det kunne fx være undersøgelser af (effekten af) de organisatoriske rammer, som logopæder, pædagoger og lærere arbejder under i de forskellige kommuner.
  • At anvende kvalitative metoder (fx deltagerobservationer, spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews) til at belyse, hvad der ville gøre det nemmere for lærere og pædagoger at støtte børnene med DLD i hverdagen. Hvilke benspænd er der? Det kunne også være brugbart at vide mere om de socio-emotionelle følger af at have DLD. Hvad oplever de unge med DLD i Danmark selv som hæmmende eller fremmende faktorer?

Hvis du gerne vil vide mere om DLD

 

    Tak til alle, som har hjulpet med tilblivelsen af dette blogindlæg. Særligt tak til Iben Ironman Nielsen, Dina Holmer Glyseth, Anni Rafn Spenner og Funda Cakaloglu.

 

Ditte på FacebookDitte på Instagram