Det er okay at være ked af at måtte træffe den rigtige beslutning. Det har været mit mantra det seneste år.
I 2020 vovede jeg springet og begyndte at arbejde som selvstændig ordblindeunderviser og talepædagog på fuld tid. Kort tid efter ramte Corona. Men det gik ok alligevel. Jeg var glad for samarbejdet med mine elever og deres forældre, havde nogle gode samarbejdspartnere og blev en del af et hyggeligt kontorfællesskab. Måske læste du det her blogindlæg, hvor jeg opfordrede flere til at kaste sig ud i starte deres egen undervisningsvirksomhed.
Nu synes jeg, at det er på sin plads at fortælle lidt om de ting, som viste sig at være sværere, end jeg havde troet.
Bagsiden af medaljen var primært det økonomiske – de mange udgifter til lokaleleje, forsikringer, supervision, revisor, webdesigner, materialer, osv. På trods af at jeg arbejdede mere end fuld tid, var min løn meget beskeden. Mange af de eksterne opgaver, jeg fik tilbudt, var enten ulønnede, eller også skulle jeg være til rådighed med meget kort varsel. Jeg havde aldrig helt fri, for hvis der kom en vigtig henvendelse, var jeg nødt til at besvare den, hvis opgaven ikke skulle tabes. Hvis min hjemmeside pludselig crashede, skulle den fikses osv.
Økonomi begyndte at fylde mere og mere i mit hoved. Ingen indtægt under ferier, sygdom, barns sygdom… Der var ikke rigtig balance mellem familie- og arbejdsliv eller mellem tidsforbrug og indkomst.
Da jeg blev gravid, fandt jeg ud af, hvor svært det er at være nystartet selvstændig og skulle på barsel. Man skal have et temmelig stort overskud i sin virksomhed for at få glæde af den nye barselsfond for selvstændige. Det fik jeg ikke. Tværtimod var det en kamp overhovedet at få lov til at få barseldagpenge, fordi jeg ud over at arbejde i min egen virksomhed i perioder også var timelønnet ansat på forskellige logopædfaglige projekter. Ansættelserne var korte og gav derfor hverken ret til løn under barsel eller til barselsdagpenge. Mit timelønnede arbejde trak faktisk ned i beregningen af barselsdagpenge, fordi dagpengene blev beregnet udelukkende ud fra indkomsten i min virksomhed, ikke ud fra min samlede indtægt.
Da min søn blev født, besluttede jeg derfor at sadle om. Det var en beslutning, jeg var ked af, men som jeg vidste var den rigtige. Jeg ville gerne have mere tid sammen med min familie og mere tid til at arbejde med det, som jeg brænder for: God undervisning.
Jeg søgte et job som logopæd i tale-høreafdelingen på Baltorpskolen og var så heldig at få det. Så der har jeg arbejdet siden nytår. Det er en beslutning, som jeg er rigtig glad for. Eleverne er søde. Arbejdsforholdene er gode. Når jeg går hjem, kan jeg holde fri. Hvis mine børn bliver syge, ved jeg, at jeg har mulighed for at blive hjemme for at passe dem, uden at jeg mister en dagløn. Det er et privilegium, som jeg virkelig værdsætter. Og så har jeg fået kolleger igen! Dét har jeg savnet.
Jeg har lukket for privatundervisning på ubestemt tid. Hvis jeg en dag åbner igen, annoncerer jeg det her på siden. Jeg fortsætter med at dele undervisningstips og links til gode hjemmesider på Instagram og Facebook. Du er meget velkommen til at følge med.
